![]()
EfB Zebraz Kidz Club er EfBs officielle børneklub og har været på banen siden d. 10. oktober 2009. Vores formål er at give børnene i regionen en masse sjove oplevelser, gennem aktiviteter både på Blue Water Arena, men også med vores samarbejdspartnere udenfor stadionet.Vi vil også gerne skabe livsvarige og loyale EfB-tilhængere ved at give børnene et tilhørsforhold til EfB. Zebraz skal dermed være en fødekæde til fanklubben Blue Knights, så hele fankulturen omkring EfB styrkes. Dette vil vi gøre gennem aktiviteter til kampene, samt ved diverse arrangementer.
For at blive medlem af Zebraz EfB Kidz Club skal en myndig person både melde barnet ind og betale. Som medlem gives der en solid velkomstpakke med en lang række fordele i forhold til fodboldklubben Esbjerg fB samt Zebraz’s samarbejdspartnere. Under menupunktet “Medlemskab” vil der altid være de nyeste informationer om medlemskabet og velkomstpakken.
Zebraz henvender sig til børn i alderen 0-15 år, men også de der er lidt ældre, med et lille barn gemt i sig, kan stadig få lov til at være medlem. Vær opmærksom på, at medlemsperioden er gældende til d. 30-06 20XX. Medlemskabet skal fornyes til sommer, uanset tidspunkt for indmeldelse.
![]()
- Medlemskaber kan kun købes online her på siden, du køber det under menupunktet “Bliv medlem”.
- Medlemskabet følger fodbold sæsonen, og skal gentegnes hvert år.
- Når medlemskabet er købt vil du modtage en mail, på den oplyste mail adresse, med informationer omkring Zebraz og hvordan du henter startpakken.
- Hvis du mister dit medlemskort, skal du kontakte Zebraz, hvor du kan købe et nyt.
- Får du ny mail adresse skal du kontakte Zebraz, så dine oplysninger kan opdateres. Dette er vigtigt da det er igennem mails at du for medlemsinformation, tilbud osv.
- Åbningstider for Sportifo Arena Store finder du på deres hjemmeside (klik her for at komme direkte dertil)
![]()
Billetter fra Zebraz velkomstpakke, er til udvalgte kampe. Alle Zebraz billetter bliver tilknyttet sektionerne D 10 og D 12 på det sydvestlige hjørne på SYD ENERGI Tribunen. Da der er mulighed for at tilkøbe flere børne eller voksen billetter til hver Zebraz billet, kan alle medlemmer og deres venner, forældre og bedsteforældre her mødes og være sammen om de mange sjove oplevelser på Blue Water Arena.
For at aktivere dine Zebraz vouchers / værdikuponer skal du logge ind på EfBs online billetsystem eller klikke på linket her: online billetsystem. Derefter skal du bruge den vedlagte voucher kode du fik med i din velkomstpakke for at aktiverer din billet. Du kan her også tilkøbe flere børne- eller voksen billetter. Det fungerer således at medlemmet har sine to vouchers, som bruges til at logge ind med derefter vil der længere fremme i billetvalgsforløbet være mulighed for f.eks. vælge 4 stk. billetter i børneklubhjørnet. 2 af disse billetter er således gratis mens de sidste 2 er normal pris. Herved vil alle komme til at side samlet.Billetter kan bestilles fra en uge før kampen
![]()
Fra efteråret 2009 har EfB helliget det sydvestlige tribuneafsnit (D 10 – D 12) på Blue Water Arena til et børne og familie hjørne. Alle Zebraz billetter fra velkomstpakken, vil såvidt muligt blive udstedt til dette hjørne.


